[s7upf_service icon_fontawesome=”fa fa-shopping-bag” title=”Handelsbetingelser”]

1. GENERELT

Du skal læse betingelserne omhyggeligt igennem inden brug af websitet. Ved at bruge dette website accepterer du samtidig vores handelsbetingelser samt brug af cookies. Du skal være fyldt 18 år for at handle på websitet – er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre. Alle priser på websitet er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Når du handler med SMART ROOMS indgås aftaler på dansk. SMART ROOMS og køb på websitet er underlagt dansk lovgivning.

 

2. BETALING

 

Betalingskort

Hos SMART ROOMS kan du betale med følgende betalingskort:

 

Dankort

Visa/Dankort

MasterCard

eDankort

Visa elektron

JCB

 

Forudbetaling

Forudbetaling kan ske ved overførsel til vores bankkonto:

 

Skjern Bank

Reg.: 7780 Kontonr.: 0002032340

 

Husk at skrive dit ordrenummer når du overfører pengene til os.

Bemærk ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

 

3. LEVERING

Alle mindre leveringer op til 20 kg bliver sendt med Post Nord. Du har mulighed for levering direkte til din adresse eller afhentning på vores lager i Esbjerg. Vores større møbler bliver leveret med anden transportør.

 

Levering med Post Danmark

Vælger du almindelig levering med Post Nord koster det fra DKK 79,-. Du modtager din pakke inden for 2-3 hverdage.

 

Vi har valgt Post Nord med omdeling, hvilket betyder at din pakke er forsikret, og at du kan følge den på track and trace. Husk, hvis du ikke er hjemme til at modtage pakken, vil buddet aflevere en pakkeseddel, og du kan herefter afhente pakken på nærmeste posthus, postbutik eller Døgnposten.
Da mange af vores møbler produceres rundt om i Europa, betyder det at mange af vores møbler er bestillingsvarer og at den typiske leveringstid vil være mellem 3 til 7 uger. På lagerførende varer tager det op til 2 til 3 hverdage.

Bemærk*: Vælger du at få leveret dine møbler, gør vi opmærksom på, at møblerne vil blive leveret til fortorvskanten. Der er derfor ikke muligt, at få leveret møblerne ind i selve huset eller til et ønsket rum. Ved levering til lejligheder i etageejendomme leveres møblerne til gadedøren. Er der ingen hoveddør leveres møblerne til nærmeste trappeopgang.
Vi forbeholder os ret til at vælge en anden leveringsmetode, såfremt vi vurderer, at den valgte leveringsmetode er uhensigtsmæssig, f.eks. hvis pakken er for stor. Hvis det betyder øgede omkostninger for dig, så kontakter vi dig naturligvis først. Alle leveringer foregår med de bedste transportører til netop din ordre
* Gælder ikke Clei produkter.

 

Leveringspriser

Alle mindre leveringer bliver sendt med Post Nord. Vi sender altid din pakke med omdeling og track & trace direkte til din adresse, og er du ikke hjemme, kan du afhente den i den nærmeste pakkeshop. Gratis afhentning af dine varer på vores lager i Esbjerg er også en mulighed. Vores større møbler bliver leveret med anden transportør.

Små pakker 0-5 kg – 79,-
Mindre pakker 5-10 kg – 99,-
Større pakker 10- kg – 190,-

Levering til tiden

Smart Rooms gør alt for, at du skal modtage din pakke til tiden. Vi kan dog ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Nord eller andre transportører.

Vi gør opmærksom på, at alle vores leveringstider er hverdage, hvor weekender og helligdage ikke hører under.

 

Hvis du ikke har modtaget din pakke inden for forventet tid, bedes du sende en e-mail til rm@pumaen.dk eller ringe til os på telefonnummer 28 44 39 04.

 

OBS: Hvis du vælger, at pakken må stilles på din adresse, forgår det på eget ansvar. Hvis pakken forsvinder fra adressen, efter at denne er stillet korrekt, ydes der ingen erstatning fra vores side.

 

4. RETURRET

 

14 dages returret

Hos SMART ROOMS har du 14 dages returret på standard produkter, vi gør opmærksom på at alle vægsenge og borde ikke er standardvarer, så returretten gælder IKKE på vægsenge og borde. Returretten regnes fra den dag, du modtager dine varer. Hvis du fortryde et køb, bedes du returnere varen samme stand og mængde, som du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. Returretten gælder ikke for specialbestillinger.

 

Sådan fortryder du et køb

Hvis du fortryder et køb kan du sende varen til:

Ådalsparken 7
6710 Esbjerg V

Du kan også fortryde købet ved at nægte modtagelse af varen eller ved at aflevere varen personligt hos os i vores butik inden for åbningstiden.

Fortryder du købet af en vare, skal du selv betale fragtomkostningerne til at sende varen retur til os. Dette gælder også, hvis du nægter modtagelse af varen.

 

Hvad skal du sende med retur?

Når du returnerer en vare til os, bedes venligst oplyse dit ordrenummer eller fakturanummer samt en kort beskrivelse af, hvorfor du ønsker at returnere. Hvis vi har alle oplysninger, kan vi ekspedere din returvare hurtigere.

Ved køb af varer kan originalemballagen udgøre en væsentlig del af varens værdi. Husk derfor altid at sende emballagen med retur. Når varen er modtaget, undersøgt og godkendt på vores lager, refunderes købsprisen til din konto inden for få dage.

Det er vigtigt at varen indpakkes forsvarligt når du sender den retur til os.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

Tilbagebetaling

I tilfælde af aftalte dekorter eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, vil der ske en hel eller delvis refusion af købesummen afhængig af den indgåede aftale.

Vi refunderer altid til den konto tilhørende betalingskortet, som blev anvendt ved købet. Ønsker du at vi refunderer pengene til et andet kontonummer, bedes du oplyse os registrerings- og kontonummer. Du skal regne med at der går op til 10 hverdage inden du modtager dit tilgodehavende.

 

5. REKLAMATIONSRET

Som kunde hos Smart Rooms har du altid 24 måneders reklamationsret. Det betyder at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation.

 

Berettiget reklamation

Reklamationen skal være berettiget og reklamationsretten dækker derfor ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

 

Reklamation inden for rimelig tid

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved den købte vare. Vi anbefaler at du reklamerer så hurtigt som muligt. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Når vi har modtaget og undersøgt varen vurderer vi, om reklamationen er berettiget.

 

Du skal sende varen til:

Ådalsparken 7
6710 Esbjerg V

Husk at gøre opmærksom på, hvad problemet med varen er. Du skal også huske at oplyse dit ordrenummer eller fakturanummer samt navn og adresse.

Det er vigtigt at varen indpakkes forsvarligt, når du sender den retur til os

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

Tilbagebetaling

Vi refunderer altid til den konto tilhørende betalingskortet, som blev anvendt ved købet. Ønsker du at der refunderes til et andet kontonummer, bedes du oplyse os registrerings- og kontonummer.

 

6. FEJL, MISBRUG OG ANNULERING AF ORDRER

Smart Rooms vil annullere en ordre, hvis der er begrundet mistanke om betalingsmisbrug. Alle falske bestillinger politianmeldes.

Hos Smart Rooms bestræber vi os på, at de informationer som står på hjemmesiden og på ordrebekræftelsen, altid er korrekte. Der kan dog ske fejl i form af unøjagtigheder, tastefejl eller systemfejl. I de tilfælde beder vi dig have forståelse for, at vi må annullere ordren.

 

7. PERSONDATAPOLITIK

Hvis du ønsker at købe noget hos os, har vi brug for følgende oplysninger:

 

Navn

Adresse

Telefonnummer

E-mail adresse

 

Vi har brug for at registrere disse oplysninger, for at kunne levere varen til dig. Oplysningerne registreres og opbevares i fem år, hvorefter de slettes.

 

Indsamling og opbevaring af oplysninger

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Ingen personlige oplysninger, der registreres hos SMART ROOMS, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Smart Rooms.

 

I forbindelse med evt. elektronisk betaling benyttes en sikker, krypteret og PBS-godkendt metode gennem Webshopsystemet.

 

Desuden registrerer vi IP-adressen, hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!

 

Indsigelse mod registrering

Du har altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen hos Smart Rooms. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og du kan i den forbindelse altid sende en e-mail til rm@pumaen.dk eller ringe på telefonnummer +45 28 44 39 04.

Smart Rooms er dataansvarlig.

 

8. INFORMATION OG AMVENDELSE AF COOKIES

Ifølge lov om elektronisk kommunikation skal alle, der besøger et website med cookies, informeres om:

 

At websitet indeholder cookies

Hvad disse cookies bruges til

Hvordan cookies kan undgås

 

Hvad er cookies?

På www.smart-rooms.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. En cookie er en lille fil – et digitalt visitkort – som websitet lagrer på din computer, første gang du besøger det. Den anvendte cookie identificerer din computer, men ikke dig som besøgende på websitet. Filens opgave er at give websitet besked, når du vender tilbage som besøgende. Brugen af cookies kompromitterer ikke din sikkerhed, og du kan til enhver tid slå funktionen fra i din browser. En cookie er på ingen måde skadelig for din computer.

 

Hvad bruges cookies til?

Cookies bruges dels for at forbedre og forenkle tingene for dig som besøgende, bl.a. til at styre indholdet i indkøbsvognen, og dels til intern statistik om brugen af websitet. Det er desuden muligt at bede systemet gemme dine egne adresseoplysninger til næste besøg. Ønsker du på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan du gøre det via indstillingerne på din computer.

Vi gør brug af cookies fra Google Analytics med det primære formål at indsamle statistik til at kunne forbedre hjemmesiden og give vores besøgende en bedre oplevelse, samt at dokumentere besøgstal for hjemmesiden.
Ønsker du at fravælge cookies, der bruges til at opsamle statistik, kan dette gøres via dette link:
http://tools.google.com/dlpage/gaoptout

Logstatistik

www.smart-rooms.dk bruger også cookies til logstatistik og markedsføring. Det betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give os et statistisk billede af, hvor mange besøgende, der kommer på vores website, hvor de kommer fra og hvor på websitet den besøgende forlader websitet m.m. Logstatistikken har til formål at optimere websitet og dets funktioner, til fordel for dig som kunde.

Sikkerhed

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Periode for opbevaring

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.